Startside Landgangen Seværdigheder Baggrundsstof Links & Litteratur Om webstedet
Op

Planlægning
Organisation
Landsætning
The "Funnies"
Higgins
The Mulberries
Atlantvolden
Tyske styrker
Fortitude
Hemmeligheder
Ordet: D-dag

Andrew Higgins: Landgangsfartøjer til ethvert formål

Selvom det i dag forekommer at være en naturlig forudsætning for landgang på en kyst, at man råder over landgangsfartøjer, var denne holdning ikke specielt udbredt blandt militære planlæggere forud for og i begyndelsen af 2. Verdenskrig. Men begivenhedernes gang viste noget andet. I Berlin planlagde tyskerne under kodenavnet "Sealion" en landgang i England på et tidspunkt i begyndelsen af krigen, hvor Tyskland klart var England militært overlegent. Men meget tyder på, at operationen måtte opgives, fordi tyskerne ikke rådede over landgangsfartøjer.

Da de allierede for alvor gik i gang med at forberede en landgang på fastlandet, stod det hurtigt klart, at en flåde af specialiserede landgangsfartøjer var en forudsætning. Ikke kun for selve landsætningsoperationen, mens også efterfølgende, hvor landgangsfartøjerne skulle medvirke til at holde de allierede hære forsynede, indtil havne af passende størrelse var erobret.

De fleste landgangsfartøjer blev bygget i USA, der havde den nødvendige industrikapacitet til at fremstille i tusindvis af fartøjer; ikke kun til brug i Europa, men også i Stillehavet i kampen mod Japan.

Æren for designet og produktionen af de mindre landgangsfartøjer tilfalder uden tvivl en bådebygger ved navn Andrew Higgens i New Orleans, Louisiana. Higgens ejede her et mindre bådebyggerfirma før krigen med 80 ansatte, og da muligheden bød sig, greb han chancen og kastede sig over produktion af landgangsfartøjer for staten. Ved krigens afslutning havde han 22.000 ansatte, og han havde produceret 20.000 landgangsfartøjer.

Efter krigen var General Eisenhower ikke i tvivl, når han omtalte Higgens som "The man who won the war for us". Selv Hitler var imponeret og omtalte Higgens som "The new Noah".

De mindste af bådene havde kun et formål: at fragte en deling soldater ind mellem forhindringer og spærringer og ind på strandbredden. Som fartøj var de upraktiske og ukomfortable på grund af deres kantede facon og flade bund, der gjorde dem følsomme over for en urolig sø. Mange soldater led som følge deraf af en skrækkelig søsyge.

Ombord på fartøjet var en styrmand, og hvad mange måske ikke er klar over, så måtte disse modige mænd efter at have sejlet ind til kysten sejle ud igen og hente endnu en deling soldater.

LCVP
LCVP, Omaha Beach Museum (06.2004).
Landing Craft Veichle Personel

Grundpillen i Higgens serie af mindre landgangsfartøjer. Kunne laste en deling soldater (30 mand) eller et fuldt lastet køretøj. Blev anvendt til landsætning af tropper i de første egentlige angrebsbølger

LCA
Øverst model af LCVP, nederst model af LCA. Foto fra museet i Arromanches (06.2004).
Landing Craft Assault

Den britiske udgave af LCVP

LCM Landing Craft Mechanized

Endnu en Higgens båd, lidt større en LCVP. Kunne bruges til landsætning af en kampvogn eller et kompagni soldater (ca. 100 mand).

LCI Landing Craft Infantry

Et egentligt fartøj (50 meter langt), der kunne laste 200 soldater. Havde ingen rampe foran, men to gangbroer på siderne, hvorfra soldater gik fra borde.

LCT Landing Craft Tank

Britisk design. Kunne laste op til 5 kampvogne, der kunne sejles helt til stranden. Blev fremstillet i forskellige udgaver, blandt andet en type med en særlig rampe, hvorfra de amfibiske Shermankampvogne kunne søsættes langt fra kysten.

LSI Landing Ship Infantry

Ombyggede passagerskibe til brug for troppetransport. Et godt stykke fra kysten blev de små landgangsfartøjer søsat fra daviderne, hvorefter tropperne fra rebstiger kravlede ombord. 

LST Landing Ship Tank

Et større fartøj, der kunne rumme op til 32 kampvogne. Skibet kunne sejle helt til kysten, hvorefter kampvognene kunne køre fra borde gennem bovporten. Blev ikke anvendt i den indledende fase af landgangen.

Kilder:

bulletStephen Ambrose, D-Dag

 

Til sidetop

Startside Landgangen Seværdigheder Baggrundsstof Links & Litteratur Om webstedet
Webmaster