Hemmeligholdelsen...

At hemmeligholde invasionsplanerne blev en svær opgave. Som tiden gik, fik flere og flere kendskab til planerne, og dermed øgedes risikoen naturligvis for lækager. Således måtte en amerikansk generalmajor se sig degraderet til oberst og sendt hjem efter at have været lige lovlig åbenmundet under en selskabelig sammenkomst. 1)

Planlæggerne fik sig nogle slemme forskrækkelser undervejs. En af de mere spetakkulære episoder er vel nok den om den skolelæreren, der stod bag de svære krydsordsopgaver i the Daily Telegraphs.

I maj '44 fandt nogle britiske officerer en række af kodeordene fra invasionsplanerne: Omaha, Utah, Overlord, Mulberry mv. som svar på krydsordsopgaverne i indtil flere af the Daily Telegraphs krydsordsopgaver. MI5 blev sat på sagen og henvendte sig til manden bag krydsordsopgaverne, skolelæreren Leonard Dawe. Opgaverne havde ligget klar et halvt år, før de var gået i trykken, og da han af helt naturlige årsager ikke kendte noget til nogen hemmelig allierede operation, kunne han jo heller ikke ane til brugen af sådanne kodeord, forklarede han. Der måtte ganske enkelt være tale om et helt utroligt sammentræf. Og det måtte MI5 jo så også erkende. Sådan skrev David Howarth blandt andet i sin bog D-dag fra 1959 2).

Men 60 år efter episoden skrev Daily Telegraphs daværende kryds-og-tværs forfatter om en mulig forklaring på historien (Se link nedenfor, hvor den famøse krydsord også er gengivet). I 1984 fortalte en vis Ronald French, at han som 14-årig sammen med andre skolebørn ofte havde hjulpet Dawe med at levere svarforslag til krydsordsopgaverne. Senere udarbejdede Dawe selv ledetrådene til svarene, som på den måde blev til færdige krydsordsopgaver. French fortalte, at de omtalte kodeord var almindeligt kendte pga. de mange allierede soldater, der var stationeret i området. Det var en offentligt kendt hemmelighed, at det hele drejede sig om en operation ved navn Operation Overlord, og selv var han helt vildt optaget af soldaternes tilstedeværelse.

I dagene efter D-dag henvendte Dawe sig French. Da Dawe så French's notesbog, hvori han havde nedskrevet de famøse kodeord, beordrede han notesbogen brændt og bad French sværge, at han aldrig ville fortælle om det - hvilket han jo så ikke havde gjort i 40 år.

Daily Telegraphs kryds-og-tværs forfatter bemærker, at en anden tidligere skoledreng, der også hjalp Dawe med krydsords-svarene, allerede i 1980 skulle have oplyst, at han var ophavsmand til kodeordene.

Søger man nettet efter svar på krydsordsmysteriet, får man en del svar, hvoraf mange nok er lidt for fantastiske og utroværdige. At Dawe skulle have fået stukket ordene i hånden af skoledrenge med interesse for al den militære aktivitet i området, synes derimod mere logisk. Men svaret på denne historie blæser stadig i vinden...

Men planlæggerne fik sig nogle flere forskrækkelser.

En dag i maj blæste 12 kopier af et meget hemmeligt dokument om invasionen ud af vinduet i krigsministeriet i London. Det lykkedes for de chokerede officerer at finde 11 af kopierne, men de måtte lede forgæves efter det 12. eksemplar. Det kom dog tilbage; en tilfældig forbipasserende havde fundet det og afleveret det til en vagtpost. Men hvad havde han fået ud af det? Nervøsiteten blandt officererne blev dæmpet en anelse, da vagtposten kunne berette, at manden havde båret tykke brilleglas. Manden blev aldrig fundet. 1)

En jernbanemand fortalte flere år efter krigen, at han umiddelbart før invasionen havde fundet invasionsplanerne liggende i en mappe i et tog. Han afleverede mappen til en stationsforstander, der gemte den i et af hjemmeværnet bevogtet pengeskab, indtil en officer hentede den dagen efter. 1)

I et andet tilfælde opsnappede de tyske lytteposter følgende meddelelse søndag den 4. juni: URGENT PRESS ASSOCIATED NYK FLASH EISENHOWERS HQ ANNOUNCED ALLIED LANDINGS IN FRANCE. Meddelelsen satte grå i hovedet på den tyske efterretningsofficer, men han accepterede den ikke. For det første var der helt stille i invasionsområdet, og for det andet var den tyske efterretningstjeneste overbevist om, at signalet til en allieret invasion ville blive sendt som et todelt signal til den franske modstandsbevægelse (hvilket også var korrekt). Meddelelsen, der i værste fald kunne have sat gang i den tyske krigsmaskine, var et resultat af en skriveøvelse udført af en fjernskriverpige, der på en ikke tilsluttet fjernskriver øvede sig i at skrive hurtigt. Ved et uheld kom hendes strimmel alligevel til at indgå i den daglige rapportering til USA. 2)

Kilder: