En meget vigtig operation for de engelske faldskærmssoldater på D-dag var
ødelæggelsen af kystbatteriet ved Merville. Batteriet, der bestod af 4 tunge
150 mm. kanoner
placeret i hver deres bunker, kontrollerede kysten ved Sword Beach og måtte ødelægges, inden invasionsstyrkerne
begyndte landgangen.
Opgaven var udlagt til 9. bataljon fra 3. luftbårne brigade under
ledelse af Oberstløjtnant Otway, der bestemt ikke brød sig om opgaven.
Batteriet lå stærkt forsvaret bag skyttegrave, maskingeværstillinger, pigtrådsspærringer
og flere minefelter. Men Otway var sikker på, at det kunne lykkes og derfor lod
han opføre en kopi af batteriet i england, hvor hans folk kunne øve angrebet.
Angrebsplanen så således ud: efter nedkastning skulle bataljonen samle sig og trænge
frem mod batteriet. Nogle grupper skulle herefter rydde minefelter og
ødelægge pigtrådsspærringer, mens angrebsgrupperne forberedte sig på at storme
batteriet. Samtidig med angrebet udefra skulle tropper i
tre svævefly lande midt i
batteriet og angribe det indefra. Planen var øvet igen og igen, så Otway var ikke i tvivl om, at
den kunne gennemføres.
Men fra start af gik alt galt. Nedkastning blev kaotisk og flere
hundrede soldater og det meste af det tunge udstyr blev spredt for alle vinde.
Men som natten skred frem, lykkedes det alligevel Otway at samle 150 mand ud af en styrke
på 750! Men det meste at det tunge udstyr var væk.
Otways ordre lød på, at han kun måtte angribe, hvis han var sikker på at
kunne gennemføre opgaven. Ellers ville flåden forsøge at bombardere
batteriet. Otway valgte at gøre forsøget, men havde et sidste og uløseligt
problem. Svæveflyene, der skulle lande midt i batteriet, skulle kun gøre det,
hvis et aftalt signalblus blev affyret - og det havde Otway ikke. Det var gået
tabt under landingen. Men af de 3 svævefly kom et aldrig frem, et andet landede
flere kilometer væk og det tredje og sidste fly blev ramt af antiluftskyts og
styrtede ned i en plantage nær batteriet. En del af de overlevende tog del i det
efterfølgende angreb.
Herefter gav
Otway ordre til angreb.
Kampen blev kort, men voldsom og blodig. Trods de ringe odds lykkedes det for
Otway og hans mænd at
erobre batteriet kun et kvarter før flåden ville indlede sit bombardement. 178 tyskere var døde eller
døende, 22 var fanger. Tabene blandt Otways folk nåede op
på 50%. Otways folk ødelagde de 4 kanoner (der mod forventning "kun" var ældre
franske 75 mm kanoner) og forlod herefter batteriet, fordi de flere opgaver, der
skulle løses.
Dermed var kampen om batteriet dog ikke slut. Den 7. juni indtog tyske
enheder igen batteriet, dog kun for at blive drevet ud af commandosoldater fra No. 3
Commando. Commandosoldaterne kunne dog ikke modstå endnu et tysk modangreb
med kampvogne.
Merville batteriet i dag
Merville Batteriet lå urørt hen indtil 1982, hvor en gruppe veteraner
med assistance fra den engelske hærs ingeniørtropper begyndte udgravningen
af de 4 bunkers, der tidligere havde huset batteriets kanoner. I bunker nr.
1 blev der indrettet et lille museum,
The
Merville Battery Museum. I de senere år, er en endnu større del af
batteriet blev udgravet.
Kilder:
Webmaster